1.verdenskrig

Optakt:

I slutningen af det 19. århundrede var Europa i en af de mest fredelige perioder i sin historie. Efter at Preussen havde slået Frankrig i 1871, var der ingen krige mellem de europæiske stormagter, før krigsudbruddet i august 1914. Men det betød ikke, at de kunne lide hinanden. Det var der mange grunde til, både psykologiske og økonomiske, men de kan summeres i stormagternes ønske om at sikre deres position og frygten for de andre stormagter. Det førte til kolonialiseringskapløb, til våbenkapløb og en nidkær overvågning ikke kun af hinandens hære, men også af deres industris udvikling og befolkningstallets størrelse.

Der dannede sig derfor efterhånden to alliancer, på den ene side Frankrig og Rusland med et løst tilknyttet England og på den anden side Tyskland, Østrig-Ungarn og et upålideligt Italien. Da drabet på Franz Ferdinand (og hans kone) som var tronfølger i Østrig-Ungarn den 28. juni 1914 førte til krisen mellem Rusland og Østrig-Ungarn, var ingen villige til at give køb på deres interesser. Der var en vilje til krig, men ikke nogen stor lyst blandt de ledende politikere. I sidste ende var det viljen og frygten for, at modstanderen skulle få et militært forspring ved at mobilisere først, der førte til verdenskrigen.

Som grund til at starte krigen Brugte Østrig-Ungarn lige præcis det med at den 19 årige serbiske student Gavrilo Princip dræbte den Østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinan og hans kone Sophie.

Storbritannien ønskede at løse situationen fredeligt og holde Frankrig uden for krigen. Storbritannien inviterede derfor Tyskland og Frankrig til at diskutere situationen d. 26. juli 1914. Tyskland afslog og pressede Østrig-Ungarn til hurtigt at påbegynde angrebet på Serbien. Men Østrig-Ungarn mente ikke at have nok styrker. Samtidig kom de første hentydninger fra Storbritannien om, at man ville støtte Frankrig, hvis det neutrale Belgien blev angrebet.

Frankrig var i alliance med Rusland, og en krig mod Rusland ville derfor blive en krig hvor Tyskland både vil blive angrebet forfra og bagfra (det kaldes også en to-fronts-krig). Da Tyskland 1. august 1914 kom med sin krigserklæring mod Rusland, betød dette også en krigserklæring mod Frankrig.

Tyskerne var klar over, at en to-fronts-krig ikke ville kunne vindes. Derfor lagde Tyskland en plan der gik ud på, at samle al den tyske krigsindsats på Vestfronten, og så slå Frankrig ud af krigen gennem et voldsomt angreb. Man mente, at Rusland ville have en betydelig mobiliseringsperiode, hvilket ville give Tyskland ca. 1 måneds respit. Tyskerne planlagde at omgå de stærke franske forsvarslinjer ved at angribe gennem det neutrale Belgien og angribe Frankrig fra den mindre beskyttede nordlige del af landet.

Men da England havde sagt at de ville støtte Frankrig hvis det neutrale Belgien blev angrebet, så der blev staks send tropper til Frankrig. 

Vestfronten:

Efter den indledene bevægelses krig forløb det meste af krigen på Vestfronten med forsøg fra begge sidder på at bryde den fastlåste situation, særligt med store angreb som tyskerne ved Verdun og de allieredes ved Somme i 1916. Angrebet, der dog ikke førte meget andet med sig end enorme tab af menneske liv. Endvidere indførstes nye våben som giftgas og kampvogne, men heller ikke dette hjalp.

Østfronten:

Østfronten var langt mere bevægelig. Tabene her var dog også store, og kampene gik på grund af fronternes bevægelighed i større grad ud over civilbefolkningen. Efter Den Russiske Revolution i 1917 søgte den nye kommunistiske regering om våbenhvile med tyskerne, hvilket endte med freden i Brest-Litowsk den 3. marts 1918. Derfor kunne tyskerne fra marts 1918 satsede alt på den store offensiv på vestfronten. Det mislykkedes dog.

Alliancen:

Triplealliance: Tyskland, Østrig-Ungarn og Italien ententemagterne entente cordiale bestående af Storbritannien, Frankrig og Rusland.

Tyskland ønskede at isolere Frankrig da man frygtede en revanchekrig for nederlaget i 1870-71.

oprindelig søgte tyskerne dette ønske realiseret med trekejser- forbundet mellem Tyskland, Østrig-Ungarn og Rusland.

Da krigen brød ud i 1914 undlod Italien at gå med på allianceparternes side da man i rom ikke opfattede krigen som et angreb på Tyskland og Østrig-Ungarn.

Centralmagterne som den amputerede triplealliance kaldtes under krigen blev udvidet med osmannerriget som allieret i oktober 1914 og Bulgarien i september 1915.

På ententemagterne side deltog fra krigens start Serbien, Belgien og kort inde i august Japan som allierede. Italien gik med i maj 1915, Rumænien august 1916, USA april 1917, Grækenland juni 1917, Kina august 1917 samt flere andre stater.

USA var neutral indtil april 1917 og gav i denne periode de små neutrale en vis magt over for de krigsførende forsøg på at kontrollere bl.a. skibsfarten.

Det neutrale Danmark var dog i den specielle situation at der på tysk side deltog ca. 30.000 dansktalende sønderjyder der som følge af krigen i 1864 nu var tyske statsborgere.

Sønderjylland:

Kaj i Åbenrå fik et skib af nogle fra København. Og efter han fik skibet sejlede han omkring Sønderjylland. Da det var han sejlede der skulle han hjem igen, og stemme om Sønderjylland var dansk eller tysk. Der var brand i Sønderjylland i August år 1914. Efter flere var der spændinger mellem stormagterne. Det gik forvit så der kom 1. verdenskrig. Alle gik i krig og man troede at krigen vil være kort, men den varede i 4 år. Og i 4 år kæmpede soldaterne med at leve i blodig, fugtige og i våde skyttegrave. Omkring ni millioner soldater døde på slagmarken.